 |  |  |
 |  |  |
| FORSIDEOPGAVENORGANISATIONENSAGSBEHANDLINGVI SØGER OPLYSNINGERANMELDELSE AF NY SAGDET HAR VI GJORTPUBLIKATIONERENGLISH |
|
|
1. Reglerne Afdelingen arbejder efter dansk lovgivning, det vil f. eks. sige de regler, der fremgår af retsplejeloven og forvaltningsloven. En handling er strafbar i Danmark, hvis straffeloven har en regel, der gør handlingen strafbar. Internationale konventioner og udenlandsk strafferet kan rumme regler, som får betydning for brugen af danske regler.
Dette betyder f.eks, at afhøringer, husundersøgelse, fængsling og vurdering af, om en sag skal føre til tiltale, sker på samme måde som i sager, hvor handlingen er begået i Danmark.
Efterforskning i udlandet og samarbejde med udenlandske myndigheder sker efter aftale, enten i en konvention eller i en aftale om samarbejde om en bestemt sag.
2. Fremgangsmåden Afdelingen søger ved samarbejde med myndigheder og samarbejdspartnere i ind- og udland at opspore personer, der kan mistænkes for at have begået eller kan være ofre for eller vidner til forbrydelser, som skal efterforskes af statsadvokaturen. Sideløbende hermed arbejder statsadvokaturen på systematisk behandling og bearbejdning af viden om de lande, hvor evt. forbrydelser er begået. Når afdelingen modtager en anmeldelse, bliver det straks vurderet, om den er omfattet af afdelingens arbejdsområde, om den formodede gerningsmand opholder sig i Danmark, om handlingen er strafbar efter dansk ret og om et evt. strafansvar kan være forældet.
Hvis afdelingen ikke behandler sagen, bliver anmeldelsen enten afvist eller henvist til behandling hos en anden myndighed i ind- eller udland.
Skal afdelingen behandle sagen, udarbejder efterforsknings- og retsforfølgningsgruppen en arbejdsplan, og det forventede tidsforbrug bliver vurderet. Efterforskningen skal godtgøre, om der er udsigt til domfældelse, eller om påtale skal opgives. Undersøgelsen kan også føre til, at efterforskningen bliver indstillet.
Retsplejelovens § 742, § 721 og § 749 fastsætter betingelserne for at træffe en afgørelse om ikke at rejse tiltale eller fortsætte en efterforskning.
|
|  |
 |  |  |
 |  |  |